Online borgermøde præsentation og video

Opdateringer 3

BYGGEPERIODE

Juli 2021 - Juli 2022

Se video fra borgermødet

 

Se præsentationen fra borgermødet

Online Borgermøde For Givskud 17.12.2020 5.0.pdf
Download

Guide til håndtering af regnvand på egen grund

Guide Til Håndtering Af Regnvand På Egen Grund.pdf
Download

Spørgsmål fra borgermødet

Kræves det, at alle nedløb fra huset kobles til faskiner eller lignende eller er fx 3 af 5 nedløb nok?

Man kan altid ansøge Vejle Kommune om at nedsive dele af ejendommens regnvand på grunden. Men skal Vejle Spildevand tilbagebetale tilslutningsbidraget for regnvand, skal alt regnvand fra grunden frakobles kloaksystemet og blive inde på egen grund.

Der kan dog være få undtagelser f.eks. regnvand fra lyskasser eller kælderskakte, her vil der blive lavet en konkret vurdering fra sag til sag.

 

Hvis man tidligere selv har lavet lidt afkobling, dvs. ledt noget at tagvandet ud på plænen, men gerne vil have lavet en komplet løsning, - er man så stadig berettiget til fuld tilbagebetaling?

Hvis man tidligere har lavet en delvis afkobling af regnvand på grunden, men ikke tidligere har modtaget tilbagebetaling af tilslutningsbidraget, vil man stadig have ret til fuld tilbagebetaling.

Skal vandet til nedsivningsanlægget føres over jord, eller må det føres i rør under fliser mm.?

Regnvandet kan sagtens løbe i rør under jorden fra tagnedløb og hen til f.eks. en faskine eller en lavning. Der er ingen krav til, at det skal løbe på overfladen. Se principskitsen.

Hvad med den offentlige del af regnvandet, dvs. det som falder på gader og stier mv.?

Hvis tilslutningen til privat håndtering af regnvand viser sig at være tilstrækkelig stor til at projektet kan realiseres, vil Vejle Spildevand og Vejle Kommune sammen se på de miljømæssige og økonomiske muligheder for en eventuel afkobling for dele af vejvandet fra kloaksystemet.

 

Har I tal på hvor mange husstande der skal håndtere regnvandet privat for at projektet gennemføres?

For at projektet kan gennemføres, og Vejle Spildevand kan betale de 25.000 kr. tilbage til den enkelte husejer, skal de afkoblede mængder regnvand kunne give en væsentlig reduktion af overløbene til Givskud Bæk. Vi kan desværre ikke give et eksakt antal på, hvor mange ejendomme det drejer sig om. Det kommer meget an på, hvilke ejendomme der vælger at håndtere sit regnvand privat. Som nævnt under mødet er der tale om 30-50% af ejendommene.

Når vi har modtaget tilkendegivelserne senest den 1. juni 2021, vil vi lave en konkret beregning og vurdering af de ejendomme, der har tilkendegivet, at de ønsker at håndtere deres eget regnvand. Beregningen og vurderingen vil vi lave lige meget, hvor få eller hvor mange ejendomme der ønsker at håndtere deres eget regnvand.

 

Hvis løsningen med faskiner eller lignende ikke har tilslutning nok, hvornår kan vi forvente Vejle Spildevand påbegynder kloakseparering?

Vi har desværre ikke et konkret svar på, hvornår vi vil foretage en separatkloakering af Givskud. Vejle Spildevands kloaksystem i Givskud har en rimelig stand og trænger ikke for nuværende til en renovering. Bland andet af denne grund har Vejle Spildevand valgt, at optimere det eksisterende kloaksystem således at mindre vand går i overløb til Givskud Bæk og mere vand opmagasineres og sendes til rensning på Give Renseanlæg.

Dog vil en hel eller delvis separatkloakering kunne komme på tale i Givskud, hvis der ikke er tilstrækkelig husejere, der ønsker at håndtere deres regnvand privat. Generelt er planen, at langt de fleste fælleskloakerede område i Vejle Kommune skal separatkloakeres på sigt.

 

Hvad vil det koste den enkelte husejer, hvis man ikke får en løsning med privat håndtering af regnvand i Givskud, dvs. senere bliver en del af en separatkloakering?

Prisen for en separatkloakering inde på egen grund svinger meget og afhænger af den enkelt grund og afløbssystemet på grunden. Et generelt bud på udgifter til separering er 30.000- 60.000 kr.

 

Gives der bidrag tilbage ved kloakseparering?

Ved en traditionel separatkloakering gives der ikke økonomisk bidrag til den private del fra Vejle Spildevand eller Vejle Kommune.

Opdatering 11. maj 2021
Åben have
Læs opdatering
Opdatering 14. december 2020
Online borgermøde
Læs opdatering

BYGGEPERIODE

Juli 2021 - Juli 2022
PROJEKTLEDER
Billede af Simon Birch
Simon Birch
Ingeniør