Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Dit spildevand / Egen spildevandspumpe

Hvad skal jeg vide om min spildevandspumpe?

Vi har samlet vigtig information til dig, der har egen spildevandspumpe. Læs fx, hvordan du undgår pumpestop, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Er du en af de cirka 500 kunder, der har egen spildevandspumpe, betyder det, af afløbet fra din ejendoms toilet, håndvask, gulvafløb og køkkenvask er tilsluttet en pumpe, der er placeret på din grund. Pumpen afleder via en trykledning spildevandet til Vejle Spildevands kloakrør i vejen.

Vejle Spildevand sørger for at vedligeholde din pumpe efter behov.

Vær opmærksom på, at din pumpe er tilsluttet din eltavle. Vejle Spildevand betaler dig et fast årligt beløb, der dækker pumpens strømforbrug.

Spørgsmål?

Så kontakt Vejle Spildevand på telefon 76 41 37 00.

Læs materialet: Hvad skal jeg vide om min pumpe - og hvad gør jeg ved pumpestop?

Undgå driftsproblemer og -stop af din spildevandspumpe ved ikke at komme følgende i afløbet:

  • Engangsvaskeklude, vådservietter, bleer, vatpinde, nylonstrømper mv.
  • Fritureolie og madfedt (skal i stedet i den grønne affaldspose)
  • Unødig grus og sten fra køkkenvask og gulvafløb
  • Kemikalier, f.eks. terpentin, olie, malerrester mv.
  • Regn- og drænvand

Hvis du alligevel får pumpestop, vil du - afhængig af din pumpetype - opleve, at den røde lampe på automatikskabet lyser og/eller der kommer en hyletone, og du skal gøre følgende:

Ved rød lampe

Tjek, om der er tændt for HPFI-relæet til pumpen. Det skal være tændt. Vent ca. 5 minutter og se, om lampen stadig er tændt. Er lampen stadig tændt, så kontakt Vejle Spildevand på telefon 76 41 37 00 inden for normal arbejdstid. Ring 76 81 28 50 uden for normal åbningstid.

Ved hyletone

Sluk for lyden ved at trykke på den sorte knap. Hvis den røde lampe lyser, så følg anvisningen ovenfor.  

Vigtigt at vide...

Vær opmærksom på, at stop i dit interne afløbssystem også kan være skyld i pumpestop. Dette kan du tjekke ved at:

  • Undersøge, om bundløbet er frit i gennemløbsbrønden, der er placeret før pumpen.
  • Er bundløbet frit, fungerer pumpen, og du skal kontakte en kloakmester for at få undersøgt dit interne afløbssystem

Vi anbefaler, at du jævnligt holder øje med pumpen. Når pumpen kører, vil der lyde en svag summen. Pumpen kører normalt højst 1-2 gange i døgnet. Hvis den støjer, kører for ofte eller brummer vedvarende, så kontakt os straks.

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk