Vejle Kommune ønsker at forbedre badevandskvaliteten i Vejle Fjord, og tillæg nr. 232 til Vejle Kommunes spildevandsplan er en del af Vejle Kommunes strategi om nedlæggelse af overløbsbygværkerne langs Vejle Fjord.
Vi inviterer til informationsmøde:
Torsdag d. 12. september kl. 16.00
Toldbodvej 20, Vejle, i kantinen
Her vil vi sammen med entreprenør Gustav Christensen fortælle om projektet, hvilke udfordringer det giver, og hvordan anlægsarbejdet påvirker jer. Der er naturligvis også mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmelding til klaje@vejlespildevand.dk eller besked til tlf. 7641 3741 – med information om hvilken adresse man repræsenterer og navn på deltager.
Vi moderniserer kloakkerne ved at lave en såkaldt separatkloakering. I dag løber spildevand og regnvand i ét rør, men når vi adskiller (separerer) rørene, så får vi spildevandet i ét rør og regnvandet i et andet rør.
Det giver en lang række fordele:
Regnvandet bliver ledt Vejle Fjord, og spildevandet føres til renseanlægget.
Vejle Spildevand sørger for at adskille kloakrørene i vejen, mens du som husejer har ansvaret for rørene på din matrikel. Det vil sige, at du skal sørge for at få kloaksystemet på din grund separeret: