Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Ny spildevandsudstilling i ”kloakken” i Økolariet
DATO
6. februar 2020

Ny spildevandsudstilling i ”kloakken” i Økolariet

Fotos: Økolariet

Ved du ikke, hvad du skal lave i din vinterferie? Så var det måske noget for dig og ungerne at blive bevidste om, hvad der egentlig sker på vandets vej fra din håndvask og dit toilet til dit badevand i Vejle Fjord.

Økolariets populære udstilling om spildevand i de store kloakrør i kælderen er blevet totalfornyet. Alle rør har fået nyt indhold, og de levende rotter har fået stemmer. Man kan stadig blive skyllet ud i toilettet i simulatoren, men på vejen gennem kloaksystemet vil gæsterne møde helt nye ting:

Hvad må man smide i toilettet?
I kloakken finder man det talende toilet. Her kan man både se og ved hjælp af et interaktivt spil prøve at kaste forskellige ting i toilettet og blive klogere på, om det nu også er i orden. Hører hår f.eks. til i toilettet? (NEJ!) Den nye scenografi kan få enhver til at holde sig for næsen, hvis der havde været lugt med, men det er der heldigvis ikke. Kloakken er klammere og mere spændende end nogensinde før.

Tør du stikke hånden i kloakken?
De modige kan stikke hænderne ind i følehullerne og mærke alle de ulækre ting, der gennem tiden er skyllet ud i kloakken – forhåbentlig ved en fejltagelse. Leguanen Lars, der engang blev fisket op af et renseanlæg, ligger også bred og mægtig og breder sig i et rør. Stik hånden ind til ham og hør, hvad der sker!

Hvad sker der med spildevandet?
Der er også fokus på de store mængder regnvand, som kloaksystemet skal rumme nu og i fremtiden som følge af klimaforandringer. Ved hjælp af projektionerne og infoskærme, bliver det visualiseret.

Når vi tænder for vandhanen, bliver rent vand til spildevand, som ender i kloakken. Heldigvis er vi i Vejle Spildevand rigtig gode til at håndtere rensning af spildevand for i sidste ende at udlede det i Fjorden og på den måde være med til at sikre rent badevand. I en ny model kan man se de forskellige trin i renseprocessen. Der er også mulighed for at mærke en lort og se de bakterier, der bliver fjernet.

Besøg Økolariet på Dæmningen 11, 7100 Vejle.

Der er gratis entre og åben alle dage 10 – 16.

https://www.okolariet.dk/

To piger ved toilet i udstilling om kloak
To piger i udstillingen om kloakken på Økolariet
Pige rører ved udstilling om kloak på Økolariet
Pige i udstillingen om kloak på Økolariet

SENESTE NYHEDER
Bølgen i Vejle

07. december 2022

Nye priser for 2023

Læs nyhed

Svend Erik Nielsen DSC5035

02. december 2022

Svend Erik Nielsen er ny formand for Vejle Spildevands bestyrelse

Læs nyhed

Ta' Kortere Bade

30. november 2022

Få en billigere spildevandsregning

Læs nyhed

Wc 265278 960 720

15. november 2022

International toiletdag: Værn om din toiletkumme

Læs nyhed

DATO
6. februar 2020