Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 76 81 08 00
Forsiden / Nyheder / Ny bestyrelse i Vejle Spildevand
DATO
20. januar 2022

Ny bestyrelse i Vejle Spildevand

Bestyrelsen i Vejle Spildevand blev tirsdag i denne uge konstitueret, og selskabet kan nu sætte navne på de ni medlemmer, der skal lede forsyningsselskabet i de kommende fire år. De ni bestyrelsesposter fordeles med fem medlemmer fra Vejle Byråd, en forbrugerrepræsentant og tre medarbejderrepræsentanter.

Bagerste række fra venstre: Mads Jansen, Kenneth Fredslund Petersen, Morten Smith, Henrik Knudsen og Lars Schmidt.
Forreste række fra venstre: Morten Skovlund, Morten Kristensen og Birgitte Seest Marquart.
Søren Peschardt havde desværre ikke mulighed for at deltage fysisk på bestyrelsens første møde.

Nyt formandskab

Bestyrelsens nye formandskab består af formand Kenneth Fredslund Petersen og næstformand Morten Skovlund, som begge glæder sig til at komme i gang med arbejdet med at holde vand i balance.

Kenneth Fredslund Petersen udtaler: ”Vejle Spildevand skal sørge for en sikker håndtering af vand, hvor vi agerer økonomisk forsvarligt og effektivt. Kunderne skal opleve en høj forsyningssikkerhed og den bedst mulige service. Jeg vil gerne takke den tidligere bestyrelse for deres indsats, og jeg ser frem til at fortsætte og videreudvikle det gode arbejde til glæde for vores kunder.”

125 mio. kr. i investeringer hvert år

Bestyrelsen skal bl.a. være med til at sætte retningen for spildevandsrensning, energiproduktion og klimasikring i de kommende fire år. Vejle Spildevand investerer hvert år 125 mio. i at modernisere og udbygge kloaksystemet med robuste og bæredygtige løsninger, der kan matche fremtidens udfordringer. 

Vejle Spildevands bestyrelse 2022-2025

  • Formand: Kenneth Fredslund Petersen. Valgt af Vejle Byråd. Dansk Folkeparti
  • Næstformand: Morten Skovlund. Valgt af Vejle Byråd. Socialdemokratiet
  • Søren Peschardt. Valgt af Vejle Byråd. Socialdemokratiet
  • Lars Schmidt. Valgt af Vejle Byråd. Venstre
  • Mads Jansen. Valgt af Vejle Byråd. Venstre
  • Morten Kristensen. Valgt af forbrugerne.
  • Birgitte Seest Marquart. Valgt af medarbejderne.
  • Henrik Knudsen. Valgt af medarbejderne
  • Morten Smith. Valgt af medarbejderne

Fakta om Vejle Spildevand

  • Vejle Spildevand transporterer og renser spildevandet for 30.000 husstande og en række virksomheder i Vejle Kommune.
  • Via 2000 km kloakledninger, 250 bassiner og 400 pumpestationer ledes spildevandet til 8 renseanlæg, hvor vandet renses, inden det ledes tilbage til naturen.
KONTAKTPERSON

SENESTE NYHEDER
Benjamin Og Kristian

21. august 2023

Elever er blevet en fast del af holdet

Læs nyhed

361938269 745111967621267 6063791408331180401 N

08. august 2023

Mød os til Vejle Fjordfestival

Læs nyhed

IMG 0471

20. juni 2023

Nu har vi også øjne i luften

Læs nyhed

IMG 0441

08. juni 2023

Servicetjek af slusen

Læs nyhed

DATO
20. januar 2022
KONTAKTPERSON