Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Hvorfor går Vejle Spildevands entreprenør med åndedrætsværn og overtræksdragter ved Damhaven i Vejle?
DATO
29. november 2021

Hvorfor går Vejle Spildevands entreprenør med åndedrætsværn og overtræksdragter ved Damhaven i Vejle?

Ved Region Syddanmarks parkering ved Damhaven i Vejle vil forbipasserende se, at Vejle Spildevands entreprenør er iklædt gule overtræksdragter og åndedrætsværn.

Årsagen er, at der er blevet konstateret kraftigt forurenet jord ved anlægsarbejdet af en ny pumpestation. Tekniske undersøgelser har indtil videre ikke kunne fastslå præcist, hvad forureningen består af, men Vejle Spildevand tager de højest mulige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre arbejdsmiljøet.

Inden Vejle Spildevand satte en gravemaskine i jorden ved Damhaven i Vejle, blev der rutinemæssigt foretaget en række jordprøver for at undersøge forureningsniveauet. De viste en forurening, som selskabet tog højde for i planlægningen og anlægsarbejdet. Da gravearbejdet var i gang, stødte entreprenøren på kraftig forurenet jord med en kemisk lugt, og anlægsarbejdet blev indstillet samme dag. Der har været udført enkelte opgaver, som kunne varetages på sikker afstand i en gravemaskine.

Vejle Spildevand får hjælp af et eksternt ingeniør- og rådgivningsfirma, som er specialister i forurenet jord. Samtidig har Vejle Spildevand en tæt dialog og samarbejde med Region Syddanmark og Vejle Kommune, som er de ansvarlige myndigheder på området.

Vejle Spildevand følger alle sikkerhedsprocedurer med bl.a. åndedrætsværn og overtræksdragter

Den præcise forurening er ukendt

Selvom der er udført omfattende analyser af jord, vand og luft i området, siden forureningen blev fundet, har det endnu ikke været muligt at fastslå præcist, hvad forureningen består af. Der er konstateret flere forskellige typer af chlorerede opløsningsmidler, men de er dog kun fundet i lave koncentrationer. Der mangler stadig enkelte analyseresultater, som forventes klar i de kommende uger.

Anlægsarbejdet genoptages med de højest mulige sikkerhedsforanstaltninger

Anlægsarbejdet genoptages tirsdag d. 30. november. Ingeniør og projektleder Simon Birch fra Vejle Spildevand forklarer: ”Vi genoptager anlægsarbejdet tirsdag d. 30. november. Det kan lade sig gøre, fordi vi følger alle sikkerhedsprocedurer. Det betyder bl.a., at vi skal bruge overtræksdragter og åndedrætsværn. Det kan se voldsomt ud, fordi vi normalt ikke anvender denne slags værnemidler, men de er med til at sikre arbejdsmiljøet på byggepladsen uanset, hvad forureningen indeholder.”

Sikkerhedsprocedurerne betyder også, at den opgravede jord bliver kørt væk og håndteret af et firma, som er eksperter i håndtering af forurenet jord. Simon Birch fortæller, at anlægsarbejdet med pumpestationen forventes afsluttet i løbet af februar 2022, men sikkerhedsforanstaltningerne kan forsinke projektet. Når pumpestationen er etableret, vil det igen være muligt at færdes i området.

Afspærring af sti og fortov

Vejle Spildevand har også opsat skilte og afspærret området med de anbefalede sikkerhedsafstande. Det er derfor ikke muligt at benytte stien langs Vejle Å og fortovet på Enghavevej. I stedet kan fodgængere benytte fortovet på den modsatte side af Enghavevej. Simon Birch fortæller, at en del fodgængere desværre stadig benytter stien, fortovet eller cykelstien, men han opfordrer til, at afspærringen respekteres.

Vejle Spildevand opfordrer fodgængere til at respektere afspærringen

Hvorfor graver Vejle Spildevand i området ved Damhaven?

  • Kloaksystemet moderniseres med separatkloakering
  • Ny regnvandsledning og pumpestation etableres
  • Projektet varer frem til 2023
KONTAKTPERSON
Billede af Simon Birch
Simon Birch
Ingeniør

SENESTE NYHEDER
Vejle Spildevands Bestyrelse DSC4235

20. januar 2022

Ny bestyrelse i Vejle Spildevand

Læs nyhed

Stoppet spildevandspumpe på græsplæne

13. januar 2022

Borgerforslag om emballagen på vådservietter skal afhjælpe stort kloakproblem

Læs nyhed

Vejle Renseanlæg DJI 0004 Web

03. januar 2022

Forklaring af vores egenkapital: Ingen kontanter samler støv på bunden af vores slamtank

Læs nyhed

Cirkeldiagram. Når Du Betaler 100 Kr., Bruger Vi Dem Sådan

01. december 2021

5. år i træk: Samme pris på spildevand

Læs nyhed

DATO
29. november 2021
KONTAKTPERSON
Billede af Simon Birch
Simon Birch
Ingeniør