Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / 104 m ’spildevandsmotorvej’ boret ned under jernbanen
DATO
11. maj 2022

104 m ’spildevandsmotorvej’ boret ned under jernbanen

I går eftermiddags kom dette bor til syne ved Posthusgrunden, og det markerede et særligt gennembrud, fordi vi har boret 104 m kloakrør ned under jernbaneskinnerne mellem renseanlægget og Posthusgrunden i Vejle.

Etableringen af kloakrøret under jernbanen er en del af projekt Bedre Badevand, hvor vi etablerer fire ’spildevandsmotorveje’ der skaber direkte forbindelser til renseanlægget.

Sådan så det ud, da boret kom til syne ved Posthusgrunden.

Gravearbejde 3-5 meter under jorden

Forud for anlægsarbejdet ligger et stort planlægningsarbejde og koordinering. Der er fx foretaget forskellige jordprøver, inden selve anlægsarbejdet gik i gang for at undersøge jorden.

Anlægsarbejdet foregik på ved, at vi gravede to byggegruber 3-5 meter under jorden på hver side af skinnerne. I den ene byggegrube havde vi et stort bor, der pressede kloakrøret frem. Boret blev styret via laser, som blev overvåget under hele processen.

Boret pressede med 70 bar, hvilket svarer til ca. 70 tons. Boret gravede jorden ud via en snegl og blev derefter kørt væk. Selve arbejde med at bore røret har taget ni dage.

I byggegruben blev de specialfremstillede kloakrør presset ind under jernbaneskinnerne. Rørene er fremstillet til at kunne modstå meget store kræfter.

104 meter af disse specialfremstillede kloakrør er nu boret ned mellem renseanlægget og Posthusgrunden

Hvad er projekt Bedre Badevand?

Bedre Badevand er et af de største anlægsprojekter, Vejle Spildevand nogensinde har sat i værk. Vi reducerer antallet af overløb til den indre del af Vejle Fjord til et absolut minimum, og resultatet er bedre badevand til vejlenserne.

Bedre Badevand er en hurtig indsats, hvor vi i løbet af to år gennemfører markante forbedringer på Vejle renseanlæg og kloaksystemet – til glæde for mennesker og natur. 

Bedre Badevands konkrete anlægsprojekter

  • Nye lagertanke til spildevand på Vejle renseanlæg, en ny pumpestation og en forøgelse af kloaksystemet fra havnen til renseanlægget
  • Fire ’spildevandsmotorveje’, der skaber direkte forbindelser til renseanlægget
  • Nye teknologier, der kan rense større mængder spildevand

Tre hurtige om Bedre Badevand

  • Formål: Bedre Badevand i Vejle Fjord
  • Byggeperiode: 2021-2023
  • Pris: 100 mio. kr.
KONTAKTPERSON
Billede af Martin Christian Jensen
Martin Christian Jensen
Ingeniør/kloakmester

SENESTE NYHEDER
Skoleklasse på rundvisning på Vejle Renseanlæg

20. september 2024

Vi adopterer 7.B fra Hældagerskolen

Læs nyhed

Meteorolog Mikael Jarnvig holder klimaforedrag

17. september 2024

500 gæster til Åbent Hus

Læs nyhed

Kvinde og barn kører lokumsræs

04. september 2024

Kom til kloak-kig: Se kæmpe tank indefra, der sikrer bedre badevand i Vejle

Læs nyhed

Kongeparret i Klimaparken i Vejle

26. august 2024

Kongeligt besøg i Klimaparken

Læs nyhed

DATO
11. maj 2022
KONTAKTPERSON
Billede af Martin Christian Jensen
Martin Christian Jensen
Ingeniør/kloakmester

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk