Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Grundet-området kobles på Klimaprojekt Østbyen
DATO
9. maj 2025

Grundet-området kobles på Klimaprojekt Østbyen

Vejle Kommune og Vejle Spildevands store klimaprojekt i den østlige del af Vejle fortsætter d. 13. maj, hvor gravemaskiner sætter skovlen i jorden ved Steensens Vej. Formålet er at få koblet regnvand fra Grundet-området på klimaprojektet.

Med Klimaprojekt Østbyen lykkedes det at skabe et projekt med merværdi, hvor klimasikring og kloakanlæg går hånd i hånd med rekreative elementer.  
 
I 2022 blev projektet sat i drift, og det handler kort fortalt om at lede vandet ud i Vejle Fjord på en sikker og kontrolleret måde. Det bestod af seks delprojekter, bl.a. Tommy Troelsens Park, hvor boldbanerne kan bruges som vandparkering. 

Tommy Troelsens Park var et af de seks delprojekter i Klimaprojekt Østbyens første etape. Boldbanerne fungerer som vandparkering, når der kommer meget nedbør.

Få det fulde udbytte af Klimaprojekt Østbyen 

Nu går etape 2 i gang, hvor formålet er at få det fulde udbytte af de anlæg, som blev etableret i etape 1.

Formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune Søren Peschardt glæder sig over, at etape 2 nu realiseres, så arbejdet med at gøre byen robust til fremtidens nedbør og skybrud fortsætter. 

Han udtaler: ”Klimaprojekt Østbyen er et stort og vigtigt projekt for byen, hvor vi lever op til vores vision om at se vandet som en ressource. Projektet skaber både rekreative muligheder og tekniske anlæg. Vejle Kommune er glade for, at vi sammen med Vejle Spildevand kan bidrage med et projekt, der skal være med til at styre vandet fra oplandet og ned gennem byen, så vi minimerer risikoen for oversvømmelser og værditab i fremtiden.” 

Opsamle regnvand fra Grundet 

Klimaprojekt Østbyen etape 2 skal opsamle regnvand fra en del af Grundet, og via Lille Grundet Hulvej føres vandet til Tommy Troelsens Park. Helt konkret kommer Vejle Spildevand til at etablere et nyt stort rør til regnvand i Horsensvej og Lille Grundet Hulvej. 

Selskabet etablerer også riste i Lille Grundet Hulvej til at opsamle vandet. Fra Tommy Troelsens Park ledes vandet via et rør i Rødkildevej ud i Vejle Fjord.  

Bestyrelsesformand i Vejle Spildevand Svend Erik Nielsen fortæller: 

”Med etape 2 af Klimaprojekt Østbyen skaber vi forbindelse mellem området ved Grundet og de anlæg, der blev etableret i etape 1. Vi tilslutter derved mere vand til systemet. Når etape 2 er færdigt, håndterer vi vandet fra et areal på hele 265 ha i den nordlige og østlige del af Vejle. Det svarer til 371 fodboldbaner. Det er med andre ord et stort område og en vigtig indsats for klimasikringen.”     

Klimaprojekt Østbyen er dimensioneret til at kunne håndtere en 100 års regn i år 2100, og etape to forventes afsluttet i september 2025. 

Tæt samarbejde for at minimere trafikgener på Horsensvej 

Vejle Kommune og Vejle Spildevand har et stort fokus på at minimere trafikgenerne på Horsensvej, mens anlægsarbejdet står på.

Inden landsstævnet skal Horsensvej krydses – det vil ske i to weekender i juni. Anlægsarbejdet på langs af Horsensvej går først i gang efter landsstævnet, og flere projekter udføres på samme tid i sommerperioden, hvor trafikmængden er mindre.  

De øvrige projekter er, at Vejle Kommune samtidig ombygger krydset Horsensvej/Østerbrogade, etablerer cykelsti ved Grundet Hulvej og renoverer ved tunnellen ved Vejle Friskole.  

Se mere om Klimaprojekt Østbyen etape 1

KONTAKTPERSON
Billede af Lene Kristoffersen
Lene Kristoffersen
Civilingeniør

SENESTE NYHEDER
Tommy Troelsens Park

09. maj 2025

Grundet-området kobles på Klimaprojekt Østbyen

Læs nyhed

Vejle Fjord og Bølgen

08. maj 2025

Vær med til at sætte retningen for en halv milliard til klima og kloakker

Læs nyhed

Lagertank til 5 mio. l regn- og spildevand på Vejle Renseanlæg

01. maj 2025

Fortsat meget store investeringer i kloaksystemet i 2024

Læs nyhed

Road Work 1148205 1280

15. april 2025

Indsnævring af Horsensvej fra 22. april til 9. maj

Læs nyhed

DATO
9. maj 2025
KONTAKTPERSON
Billede af Lene Kristoffersen
Lene Kristoffersen
Civilingeniør

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk