Forsiden / Projekter / Oversigtskort - aktuelle projekter / Grejs - separering af kloakker

Grejs - separering af kloakker

BYGGEPERIODE

September 2026 - Forår 2027

Bedre badevand og færre overløb til Vejle Fjord

I dag løber spildevand og regnvand i ét rør, men når vi adskiller (separerer) rørene, så får vi spildevandet i ét rør og regnvandet i et andet rør. Det giver en lang række fordele, bl.a.

  • renere vand i Vejle Fjord
  • sikring af området mod øgede regnmængder
  • reducering af overløb til Grejs Bæk og Grejs Å

Separatkloakeringen sker på baggrund af spildevandstillæg nr. 23 til Vejle Kommunes Spildevandsplan, som er vedtaget af Vejle Kommune i starten af 2026. Læs mere her https://spildevandsplan2020.vejle.dk/tillaeg-til-spildevandsplan/tillaeg-23-separatkloakering-af-grejs/

 

Tidsplan

Vi starter anlægsarbejdet ved det eksisterende regnvandsbassin ved Søager i løbet af september. Vi udvider regnvandsbassinet, så det kan håndtere mere regnvand, og vi reducerer risikoen for, at bassinet går over sine bredder.

Efterfølgende etablerer vi nye kloakledninger i Nørre Bygade, Vinkelager og Græsvænget. Inden vi påbegynder separatkloakeringen i disse veje, sender vi en orientering ca. 14 dage inden opstart.

Separatkloakeringen af Grejs er opdelt i flere etaper. Anlægsarbejdet i denne etape forventes at blive afsluttet i løbet af foråret 2027. Herefter går vi i gang med separatkloakeringen i andre dele af Grejs by.

Hvad skal du som husejer selv gøre?

Vejle Spildevand sørger for at adskille kloakrørene i vejen, mens du som husejer har ansvaret for rørene på din matrikel. Det vil sige, at du skal sørge for at få kloaksystemet på din grund separeret: 

  • Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester
  • Du kan få arbejdet udført, inden vi går i gang, men typisk laves separeringen på egen grund efter, at vi har udført kloakarbejdet i vejen. 
  • Kloakmesteren skal sende en færdigmelding og en korrekt tegning til Vejle Kommune
  • Når kommunen har modtaget dokumentation for, at alt regnvand og spildevand er separeret på din grund, er arbejdet afsluttet

Se mere i videoen:

Placering af skelbrønde

Vi etablerer som udgangspunkt to nye skelbrønde på din grund. Skelbrøndene er de punkter, hvor regn- og spildevand skal tilkobles, når separatkloakeringen udføres på privat grund. 

Vi laver skitser, som viser vores oplæg til placeringen af skelbrøndene. Skitserne kan findes her på siden inden for kort tid.

Vi skal have en tilbagemelding, hvis du ikke er enig i placeringen af skelbrøndene.

Er regn- og spildevand allerede adskilt på din grund?

Regn- og spildevand kan på nogle ejendomme være adskilt og dermed forberedt til det kommende separeringsprojekt. 

Hvis det er tilfældet, har vi mulighed for at omkoble ejendommene i skel. Det kræver dog, at du sender dokumentation i form af en kloaktegning med stempel / underskrift fra en kloakmester.

Gener

Under udførelsen vil der blive delvis lukket for adgang til vejene i perioder. Derudover vil der være jordkørsel mv. og gener som støv, støj og rystelser vil kunne forekomme i mindre grad. 

Vi gør os naturligvis umage med at begrænse generne så meget som muligt.

OPDATERINGER

2026

31. august 2026
Informationsmøde 10. september kl. 19.00
31. august 2026
Vi tager billeder af dit hus i uge 37 og 38

Grejs - separering af kloakker

BYGGEPERIODE

September 2026 - Forår 2027

OPDATERINGER 2

31. august 2026
Informationsmøde 10. september kl. 19.00
31. august 2026
Vi tager billeder af dit hus i uge 37 og 38
PROJEKTLEDER
Billede af Simon Birch
Simon Birch
Ingeniør
PROJEKTLEDER
Simon Birch
Ingeniør
Billede af Simon Birch

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk