Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Projekter / Oversigtskort - aktuelle projekter / Mølholm - etape 5 - separering af kloakker

Mølholm - etape 5 - separering af kloakker

BYGGEPERIODE

Marts 2026 December 2026

Vi har haft licitation på opgaven med separatkloakering i Mølholm etape 5, og nu er vi ved at være klar til opstart i marken.

Den udførende entreprenør bliver Henning Have A/S. Entrepriseleder bliver Jesper Christensen.

Opstart

Opstart forventes omkring uge 8. Opstart vil ske på Rønshovedvej med start fra krydset Rønshovedvej/Niels Skousvej.

Fotoregistrering

Vi vil i uge 8 komme rundt til alle huse for at fotoregistrere husets tilstand. CS Consult vil udføre fotoregistrering.

Det foregår ved, at vi tager billeder af alle bygninger udvendigt. Registreringen skal bruges som dokumentation på bygningernes tilstand inden opstart af gravearbejdet.

Skulle der ske skader på bygninger, er det vigtig dokumentation i en evt. forsikringssag.

Inden vi starter, banker vi på for at informere om, at vi går i gang med fotografering. Det hele tager ca. 10 minutter pr. ejendom.

Ønsker du/I at være hjemme, når der fotoregistreres, bedes I kontakte os.. 

Varsling af arbejdet

I tidligere brev er der blevet varslet ift. §12 i byggeloven. Dette er dog også blot en påmindelse om, at du, jf. byggeloven, har ansvaret for, at din ejendom opfylder bygningsreglementets krav til stabilitet.

 

Udsnit af paragraf 12 i byggeloven:

 § 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

OPDATERINGER

2026

02. februar 2026
Opstart og fotoregistrering i uge 8

2025

03. november 2025
Informationsmøde 29. oktober 2025

Mølholm - etape 5 - separering af kloakker

BYGGEPERIODE

Marts 2026 December 2026

OPDATERINGER 2

02. februar 2026
Opstart og fotoregistrering i uge 8
03. november 2025
Informationsmøde 29. oktober 2025
PROJEKTLEDER
Billede af Klaus K. Jensen
Klaus K. Jensen
Ingeniør
PROJEKTLEDER
Klaus K. Jensen
Ingeniør
Billede af Klaus K. Jensen

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk