Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Projekter / Oversigtskort - aktuelle projekter / Nørremarken og Vejle Sygehus, renovering og separering af kloakker

Nørremarken og Vejle Sygehus, renovering og separering af kloakker

BYGGEPERIODE

2024 2027

Informationsmøde

Vi vil gerne invitere til informationsmøde onsdag d. 26. august 2026 kl. 17.30-19.30 på Vejle Stadion, Amstrup Loungen, Roms Hule 6, 1. t.v.

Her vil vi fortælle om projektet, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Der vil blive serveret kaffe, frugt, kage og vand.

 

Tilmelding til informationsmøde den 26. august

 

Tilmeld dig her

Tilmeldingsfristen er den 10. august 2026.

 

Placering af din skelbrønd

I forbindelse med separeringen etableres nye stik til din ejendom til regnvand og spildevand. Stik fremføres som udgangspunkt samme sted på grunden som det nuværende stik. Der etableres som udgangspunkt også et sæt nye skelbrønde.

Det er vigtigt, at du selv undersøger, om placeringen er, som du ønsker. Få evt. hjælp af en kloakmester, som kan vejlede dig. Ønsker du en anden placering af skelbrønden, så kontakt os senest d. 28. august 2026.

 

Hold dig opdateret

Vi har oprettet en hjemmeside til projektet på www.vejlespildevand.dk/norremarken. Her finder du oplysninger om projektet, og du kan bl.a. se en video, hvor vi fortæller mere om separatkloakering og dit ansvar som grundejer.

Siden bliver opdateret løbende, når der er nyt om projektet. Vi vil også løbende kommunikere omkring projektet via e-Boks og sms.

Vi udarbejder tegninger (stikskitser) af hver grund med forventet placering af stik. Disse vil blive gjort tilgængelige via hjemmesiden.

 

Varsling af arbejdet

I henhold til byggelovens §12 skal vi skriftligt varsle om det aktuelle kloakarbejde, som skal udføres. Formålet er at oplyse dig om, at du har ansvaret for, at din ejendom opfylder bygningsreglementets krav til stabilitet.

Læs uddrag af byggelovens §12 nedenfor.

 

Fotoregistrering

Vi vil i løbet af august måned 2026 komme rundt til alle huse for at fotoregistrere husets tilstand. Det foregår ved, at vi tager billeder af alle bygninger udvendigt.

Registreringen skal bruges som dokumentation på bygningernes tilstand inden opstart af gravearbejdet. Skulle der ske skader på bygninger, er det vigtig dokumentation i en evt. forsikringssag. Inden vi starter, banker vi på for at informere om, at vi går i gang med fotograferingen. Det hele tager ca. 10 minutter pr. ejendom.

Der kommer nærmere info omkring fotoregistreringen før opstart. Ønsker du at være hjemme, når der fotoregistreres, så kontakt os snarest muligt.

 

Udsnit af paragraf 12 i byggeloven:

§ 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Stk. 6. Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 

OPDATERINGER

2026

29. juni 2026
Informationsmøde 26. august 2026 kl. 17.30
26. februar 2026
Asfalt på Bøgomvej i uge 10
09. februar 2026
Asfaltering af Bøgomvej er udsat til uge 10
19. januar 2026
Asfaltering af Bøgomvej i uge 8
16. januar 2026
Højtryksspuling af kloakrør

2025

11. juni 2025
Horsensvej spærret om natten 11/6-15/6
30. april 2025
Opstart Romgaardsvej
15. april 2025
Indsnævring af Horsensvej fra 22. april til 9. maj
08. april 2025
Asfalt i uge 21 og støvgener

2024

22. oktober 2024
Spærring af Roms Hule forlænges
27. august 2024
Nu går vi i gang med at modernisere kloaksystemet i Stadionkvarteret i Vejle
26. juni 2024
Materialer fra informationsmøde 18. juni 2024
29. maj 2024
Invitation til informationsmøde 18. juni 2024
19. marts 2024
Undersøgelser af jordbunden 2.-4. april

Nørremarken og Vejle Sygehus, renovering og separering af kloakker

BYGGEPERIODE

2024 2027

OPDATERINGER 14

29. juni 2026
Informationsmøde 26. august 2026 kl. 17.30
26. februar 2026
Asfalt på Bøgomvej i uge 10
Vis alle opdateringer
PROJEKTLEDER
Billede af Morten Smith
Morten Smith
Civilingeniør
PROJEKTLEDER
Morten Smith
Civilingeniør
Billede af Morten Smith

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk