Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Projekter / Oversigtskort - aktuelle projekter / Grejs - nyt regnvandsbassin

Grejs - nyt regnvandsbassin

Fakta
Opdateringer 0

BYGGEPERIODE

September 2025 - Ultimo december 2025

Nyt regnvandsbassin på Bakkevænget 6

Vi har købt ejendommen Bakkevænget 6 i Grejs, hvor vi etablerer et regnvandsbassin. Anlægsarbejdet går i gang i næste uge (uge 37) og varer frem til ultimo december i år. Rent praktisk kommer anlægsarbejdet stort set kun til at foregå på adressen Bakkevænget 6.   

 

Hvad er et regnvandsbassin?

Et regnvandsbassin ligner en sø, men er et teknisk anlæg, som renser regnvandet, inden det bliver ledt videre. Et regnvandsbassin er også et led i klimasikringen af området, da det er med til at opbevare vandet og forhindre oversvømmelser.

 

Færre overløb fra Grejs

Baggrunden for projektet er, at vi ønsker at reducere overløb fra Grejs. I 2024 målte vi 90 overløb med en samlet mængde på 51.700 m3 fra Grejs, og regnvandsbassinet er en del af indsatsen mod disse overløb.

Regnvandsbassinet er en forberedelse til den separatkloakering af Grejs, som er på vej i løbet af de kommende år. Separatkloakering går kort fortalt ud på, at regnvand og spildevand skilles ad i hver sit separate rør. Det giver en lang række fordele for både vandmiljø og klimasikring.

Grejs er i de senere år vokset meget, og vores indsats er også et led i at udbygge infrastrukturen, så kloaksystemet kan følge med byudviklingen.

 

Hvorfor skal arbejdet i gang nu?

Vi går i gang med anlægsarbejdet nu, fordi vi gerne vil nå så meget som muligt, inden vi kommer ind i en våd periode. Når det regner meget, bliver det sværere og mere besværligt at flytte og arbejde med jorden.

 

Informationsmøde i løbet af efteråret

I løbet af efteråret inviterer Vejle Kommune til et informationsmøde, hvor I vil høre mere om det kommende separeringsprojekt.

Grejs - nyt regnvandsbassin

BYGGEPERIODE

September 2025 - Ultimo december 2025
PROJEKTLEDER
Billede af Simon Birch
Simon Birch
Ingeniør
PROJEKTLEDER
Simon Birch
Ingeniør
Billede af Simon Birch

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk