Forsiden / Nyheder / Vejle Spildevand fremrykker betalinger for 14,6 millioner
DATO
26. marts 2020

Vejle Spildevand fremrykker betalinger for 14,6 millioner

Ligesom Vejle kommune har Vejle Spildevand valgt at fremrykke betalinger til private leverandører for at afbøde konsekvenserne af coronakrisen.

I sidste uge lancerede Vejle Kommune en hjælpepakke til coronaramte, lokale virksomheder. Nu melder Vejle Spildevand sig også på banen i forsøget på at hjælpe det lokale erhvervsliv og bidrage til samfundsøkonomien. Selskabet har valgt at fremskynde betalinger for foreløbig i alt 14, 6 millioner kroner. Tilbuddet går til stort set alle leverandører, der bidrager til at opretholde selskabets kerneaktiviteter. Det er både lokale og landsdækkende, private virksomheder, der får lettet presset på likviditeten.

- Vores virksomheds forretningsgrundlag er ikke truet af coronakrisen, som så mange andre virksomheders. Derfor giver vi virksomhederne mulighed for at modtage betalingen umiddelbart efter, at fakturaen er godkendt. Typisk ville pengene først gå ind på deres konti 20-30 dage efter, at arbejdet er udført eller varen er leveret, siger Louisa Yong Trolle Bode, chef for kundeservice og økonomi hos Vejle Spildevand.

Fremrykning af betalinger blev effektueret i uge 12 og vil indtil videre fortsætte til 30. april 2020.

Vejle Spildevand benytter sig heller ikke af de udsatte frister for betaling af moms og A-skat, som regeringen og folketinget har åbnet op for i sin hjælpepakke til virksomheder.

Kunder støtter indirekte ved betaling
Vejle Spildevands kunder har netop modtaget årsafregningen 2019 og 1. aconto 2020 til betaling i marts måned. Det er betalingerne fra Vejle Spildevands kunder, der skal finansiere de fremskyndte betalinger til coronaramte virksomheder. Vejle Spildevand opfordrer derfor kunder til at betale deres regninger rettidigt, så likviditeten hurtigst muligt kan blive sendt ud i samfundet igen.

KONTAKTPERSON
Billede af Louisa Yong Trolle Bode
Louisa Yong Trolle Bode
Chef for Kundeservice og Økonomi

SENESTE NYHEDER
Morten Kristensen

25. oktober 2021

Morten Kristensen valgt til Vejle Spildevands bestyrelse

Læs nyhed

Pumpestation ved Valdemarsgade

07. oktober 2021

Klimaprojekt på Valdemarsgade med unikt toilet som sidegevinst

Læs nyhed

Vejle Renseanlæg set fra luften

13. september 2021

11 kandidater stiller op til Vejle Spildevands bestyrelse

Læs nyhed

Anne Daugård udtager spildevandsprøver til undersøgelse af covid-19

08. september 2021

Vejle Spildevand hjælper til med opsporing af covid-19

Læs nyhed

DATO
26. marts 2020
KONTAKTPERSON
Billede af Louisa Yong Trolle Bode
Louisa Yong Trolle Bode
Chef for Kundeservice og Økonomi