Projektleder Martin Jensen ved Bygade inden vejen blev spærret af gravearbejde.
Arbejdet med separatkloakeringen i Vonge er nu kommet så langt, at Bygade kan genåbnes for trafik fra fredag eftermiddag den 13. november.
"Vi er glade for, at vi kan åbne Bygade tidligere end forventet. Stor tak til beboere og trafikanter for tålmodigheden, mens vejen har været spærret," siger projektleder Martin Jensen.
Selvom Bygade åbner igen, fortsætter arbejdet med at modernisere kloakkerne i Vonge.
I løbet af næste uge flytter vi arbejdet til Møllersvej, som bliver spærret for biltrafik.
Samtidig går Vejle Kommunes arbejde med kantsten og fortove i gang mandag den 16. november. Arbejdet starter ved Nordvangen, hvor der bliver indsnævret til ét spor.
Læs mere om Vejle Kommunes projekt: Millioninvestering skal forbedre trafiksikkerhed og klimatilpasning i Vonge - Vejle Kommune
Bygade er endnu ikke asfalteret og fungerer derfor fortsat som grusvej. Vi opfordrer alle trafikanter til at sætte farten ned og køre efter forholdene.
Tak for din forståelse.
Bygade i Vonge åbner fredag den 13. november om eftermiddagen.