Du har måske hørt, at Søren Gade stillede knap 1.200 spørgsmål til miljøministeren om overløb. Ellers kan du læse DR's nyhed om det her.
12 af spørgsmålene handlede om overløb i Vejle Kommune, og her kan du læse vores svar:
Vi har 100 overløbsbygværker i Vejle Kommune. Alle indgår i vores overvågning og rapportering.
Vi har 100 målere, der registrerer tid, antal og flow for hvert overløb.
Vi har målere på alle overløbsbygværker. Hvert år udarbejder vi en overløbsrapport, hvor du kan se alle data for hvert enkelt overløbsbygværk. Rapporten bygger på både målinger og modelberegninger: https://www.vejlespildevand.dk/dit-spildevand/overlob
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at overløb typisk sker i forbindelse med kraftig regn. Derfor består vandet ved overløb af en blanding af spildevand og regnvand, hvor regnvandet ofte udgør den langt den største andel af den samlede vandmængde - typisk omkring 90%.
Vi har 100 overløbsbygværker, som hver har ét registreret udløbspunkt.
Du kan se data for hvert enkelt overløbsbygværk i vores overløbsrapport: https://www.vejlespildevand.dk/dit-spildevand/overlob
100 %
Antallet af overløb er forskelligt for hvert overløbsbygværk. De konkrete antal fremgår af overløbsrapporten for hvert enkelt bygværk: https://www.vejlespildevand.dk/dit-spildevand/overlob
På vores hjemmeside kan vores tidligere overløbsrapporter findes: https://www.vejlespildevand.dk/dit-spildevand/overlob
Spildevandsledningerne i Vejle Kommune er i gennemsnit 30 år gamle. Vi arbejder efter langsigtede investerings- og renoveringsplaner og har en fornyelsesgrad, der ligger lidt over gennemsnittet blandt danske spildevandsselskaber. Den gennemsnitlige levetid for en kloakledning er estimeret til 75 år.
Vi registrerer ikke et generelt tab af spildevand. Tværtimod modtager vores renseanlæg betydeligt mere vand end den afregnede spildevandsmængde. Typisk afregner vi ca. 5,5 mio.m³ vand om året, men vi renser 15-22 mio. m³ vand.
Det skyldes primært regnvand (fordi kloaksystemet ikke er separeret i alle områder) og uvedkommende vand fra fx dræn- og grundvand, der kommer ind i kloaksystemet.
Vi har typisk ét varslet tilsyn om året fra Miljøstyrelsen.
Vi har ikke haft uvarslede tilsyn i de seneste år. Tilsynsformen fastlægges af Miljøstyrelsen.
I 2025 anvendte vi ca. 800 tons hjælpestoffer (forskellige produkter) til at rense 15 mio. m³ vand.
Vi har ikke kendskab til overløbsbygværker, der ikke er registreret.