Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Klimaprojekt Østbyen fortsætter efter sommerferien
DATO
7. juli 2019

Klimaprojekt Østbyen fortsætter efter sommerferien

Vejle Kommune og Vejle Spildevand fortsætter sit fælles projekt med at klimatilpasse Østbykvarteret efter sommerferien. Det omfattende klimaprojekt består af seks delprojekter, der på en sikker og kontrolleret måde skal lede vandet ud til Vejle Fjord, når det regner kraftigt. Gravemaskinerne går i gang på Rødkildevej mandag d. 5. august og to uger senere i Østbyparken.

Efter sommerferien går gravearbejdet med at etablere nye rør i Rødkildevej i gang. Fra mandag d. 5. august til medio marts 2020 vil anlægsarbejdet være i gang på strækningen mellem Rødkilde Gymnasium og Valløesgade.

Et spor farbart

For trafikanter, cyklister og fodgængere betyder det, at Rødkildevej bliver indsnævret til ét spor for biltrafikken, og der bliver opstillet lysregulering. Herudover opsættes der skilte, som viser, hvor cyklister og fodgængere skal færdes.

Rødkildevej får nye rør og en hældning, der leder vejvandet ned i en vandkanal

Rødkildevejs profil ændres

Det er ikke kun under jorden, at der laves en lang række ændringer for at imødekomme klimaforandringer.

I fremtiden skal vejvand fra Rødkildevej løbe på vejoverfladen frem til kanaler i den sydlige vejside af Rødkildevej.

Vejle Kommune skal derfor stå for en omprofilering af Rødkildevej, så vejen får fald mod kanalerne.

Separatkloakering med vakuumsystem

Vejle Spildevand begynder samtidig separatkloakeringen af området med etablering af et vakuumsystem til spildevand i Rødkildevej.

Når anlægget står færdigt, skal spildevandet på sin vej til Vejle renseanlæg ledes via et tæt system til en central vakuumstation ved Rødkildevej, lige vest for Rødkilde gymnasium. Fra vakuumstationen skal spildevandet pumpes til en eksisterende trykledning fra Bredballe.

Grøn kile er et sammenhængende vandforløb, der skal lede vandet via vandrender til en eksisterende pumpestation ved Bølgen.

Opstart i Østbyparken medio august

Midt i august går gravearbejdet også i gang i Østbyparken, hvor vandforløbet, grøn kile, skal etableres.

Arbejdet udføres fra øst mod vest, hvor terrænet modelleres, så vandet naturligt ledes til vandrender i et sammenhængende forløb, der også indeholder to søer, frem til en eksisterende pumpestation ved Bølgen.

Hverdagsregn skal transporteres i render, og når vandet ved kraftig regn stiger, vil renderne og søerne smelte sammen og omdanne den grønne kile til et stort vandlandskab.

Øverst – I dag: Grøn kile er et fladt græsareal med buskads og frit udsyn til p-pladsen mod syd.

Midt – I fremtiden: Grøn kile omdannes til et bakkelandskab, der skærmer for bilerne og leder hverdagsregnen ned i vandrender.

Nederst – I fremtiden: Ved skybrud forvandles grøn kile til et vandlandskab, der kontrolleret leder vandet videre ud i fjorden.


SENESTE NYHEDER
Benjamin Refsgaard viser rundt ved Abelones Plads i Vejle

24. maj 2022

Tyske gæster så på klimaløsninger i Vejle

Læs nyhed

Låg På Spildevandstank

12. maj 2022

Låg på spildevandstank reducerer udledning af drivhusgasser og lugtgener

Læs nyhed

1

11. maj 2022

104 m ’spildevandsmotorvej’ boret ned under jernbanen

Læs nyhed

DSC 1164

04. april 2022

Vejle Spildevand fuldender overvågning af overløb

Læs nyhed

DATO
7. juli 2019