Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, ring på vagttelefon +45 76 81 08 00
Forsiden / Nyheder / Vild natur ved regnvandsbassinet
DATO
13. juli 2020

Vild natur ved regnvandsbassinet

Fotos: Poul Mortensen

Sommerfugle og vilde bier stortrives ved Vejle Spildevands regnvandsbassin på Skolebakken i Børkop. Her får floraen nemlig lov til at gro frit, og der er blevet skabt gode betingelser for, at blomstrende urter kan formere sig.

Tidligere var regnvandsbassinet på Skolebakken i Børkop omgivet af kortklippet græs. Til gengæld var der ikke så rigt og varieret et dyre- og planteliv i området, for biodiversiteten har trange kår på en nyklippet plæne. Derfor sagde Vejle Spildevand i efteråret ja til at lade græsset gro og springe sommerklipningen over. Det var Børkop Lokalråd, der henvendte sig med en forespørgsel. Nu kan de vilde blomster nå at give nektar til vilde bier og sprede deres frø, inden græsslåmaskinen kigger forbi på sit årlige besøg i efteråret.

- Vi vil altid gerne støtte op om gode lokale initiativer og på den måde bidrage til biodiversiteten i det omfang, vi kan. Når vi slår græsset sjældnere og undlader at sprøjte og gøde jorden, passer vi på borgernes penge, samtidig med at vi tager ansvar for miljøet, og det er jo win/win, siger Mikael Schultz, direktør i Vejle Spildevand.

Miljøet og dyrelivet er altid faktorer, når Vejle Spildevand anlægger nye projekter. Ved anlægningen af regnvandsbassiner undlader vi at udlægge muld omkring bassinet. Det gjorde vi tidligere for at skabe en næringsrig jord for græsset. Men vilde blomster kan bedre få rodfæste, når jorden er næringsfattig.

Mjødurt, Pomerans-høgeurt og Kællingetand er bare nogle af de planter, som har fundet vej til brinkerne ved regnvandsbassinet, efter at sommerslåningen i juni er blevet droppet.

Regnvandsbassinet ligger så du kan se det fra vejen, når du kommer kørende på Skolebakken. Samtidig ligger det ganske ugeneret for naboer, så de vilde plantefrø behøver ikke give anledning til bekymring for uønskede mælkebøtter i lokale villahaver.

 

IMG 0953

Kællingetand 

IMG 0944

Pomerans-høgeurt

Frivillige skaber levesteder for firben
En grundejerforening i området har desuden søgt Vejle Spildevand om lov til at anlægge en stensætning på de solbeskinnede brinker på et andet regnvandsbassin i Børkop, der ligger på grundejerforenings fællesområde. Stensætningen giver gode betingelser for eksempelvis firben. En lokal landmand har doneret et par tons marksten til projektet og lokale og frivillige kræfter har investeret et par timer i at udlægge stensætningerne ved bassinet. Poul Mortensen er én af initiativtagerne:

- Vejle Spildevand var ikke sene til at sige ja til vores henvendelse, så allerede 14 dage senere, var der skabt lidt bedre betingelser for den vilde natur. Det var overraskende nemt og ligetil at forbedre naturens betingelser, fordi lokale stod sammen, og fordi Vejle Spildevand var villige til at ændre på gamle vaner og udvise åbent sind, siger Poul Mortensen.

Ønsker du mere vild natur i dit lokalområde?
Vejle Spildevand har etableret omkring 250 regnvandsbassiner i Vejle Kommune, og vi er åbne overfor at lade naturen gro mere vildt omkring flere af disse bassiner. Hvis de rette betingelser er opfyldt, og hvis det kan besluttes formelt i grundejerforeningen, kan der ansøges om godkendelse hos Vejle Spildevand til at sommerslåningen i juni udelades. Med egen frivillig indsats og finansiering til etablering og vedligehold, kan der efter godkendelse fra Vejle Spildevand indgås aftale om yderligere tiltag.

Henvendelse sker til Ulrik Bindeballe Jensen, ingeniør hos Vejle Spildevand, på mail ulrje@vejlespildevand.dk. I mailen angives navn på forening eller interessent, stednavn og bassinets matrikelnummer.

Det myldrede med haletudser i foråret. Nu kvækker de i kor.

KONTAKTPERSON
Vibeke Pors Sagen
Kommunikationsmedarbejder
7641 3781

SENESTE NYHEDER
IMG 0883

13. juli 2020

Vild natur ved regnvandsbassinet

Læs nyhed

20200309 141245

07. juli 2020

Lukning af renseanlæg forbedrer vandkvaliteten

Læs nyhed

FOTO Vejle Renseanlæg (1)

30. juni 2020

Vejle Spildevand udleder langt under det tilladte

Læs nyhed

IMG 4478

08. juni 2020

Hvorfor er der spildevand i havet?

Læs nyhed

DATO
13. juli 2020
KONTAKTPERSON
Vibeke Pors Sagen
Kommunikationsmedarbejder
7641 3781

Ved at bruge denne side accepterer du, at vi anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Se mere om vores cookie- og persondatapolitik.

Ok