Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Internationalt certifikat giver en mere sikker spildevandsrensning for vejlenserne
DATO
8. marts 2022

Internationalt certifikat giver en mere sikker spildevandsrensning for vejlenserne

I indgangspartiet på Toldbodvej 20 kan Vejle Spildevand endnu en gang hænge certifikatet for ISO 9001 og ISO 14001 op på væggen, fordi selskabet for 9. år i træk lever op til de internationalt anerkendte miljø- og ledelsesstandarder.

Certificeringen har højnet driftssikkerheden, så kunder får en problemfri og billig rensning af deres spildevand. Især vedligeholdelse af selskabets anlæg er forbedret.

Vejle Spildevand har færre akutte driftsstop end tidligere. Her serviceres Vejle Spildevands største renseanlæg på Toldbodvej 20.

Færre akutte driftstop

Du åbner for vandet, vasker hænder og lægger sikkert ikke engang mærke til, at vandet løber ned i afløbet. En helt almindelig rutine, som de fleste tager for givet. Men for at du ikke behøver at skænke konsekvenserne af denne hverdagsrutine en tanke, ligger der en masse infrastruktur og drift bag, som Vejle Spildevand sørger for. Et vigtigt element i driften er arbejdet med ISO-standarderne.  

Chef for produktion Claus Christensen fortæller: ”Der er ingen tvivl om, at vi har forbedret driftssikkerheden for vores kunder, siden vi begyndte at arbejde efter ISO-standarderne. Vi kan fx se, at vi skal ud til færre akutte driftsstop af vores pumpestationer end tidligere.”

Alle selskabets pumpestationer er udstyret med en alarm, der døgnet rundt overvåger om spildevandet ledes videre, som det skal

Pumpestationer vedligeholdes i rette tid

Vejle Spildevand har ansvaret for en lang række tekniske anlæg bl.a. otte renseanlæg, 400 pumpestationer og 2000 km kloakrør – og vedligeholdelse af anlæg og udstyr er selvsagt en vigtig opgave for forsyningsselskabet. Arbejdsprocessen for vedligehold er et af de områder, som ISO-certificeringen har sat fokus på.

ISO-standarderne indeholder bl.a. krav om, at alle væsentlige arbejdsprocesser beskrives og dokumenteres, og det har givet bedre kvalitet i arbejdet.  

Claus Christensen forklarer: ”Med ISO-certificeringen er det helt tydeligt for alle i teamet, hvad skal vi have styr på, og hvornår vi skal have styr på det. Og ikke mindst, at vi gør tingene på den samme måde alle sammen. Det er bl.a. med til at sikre, at vores pumpestationer vedligeholdes i rette tid, så vi får færre akutte driftsstop.”

ISO-certificeringen har forbedret en række interne processer, så kunderne får en mere sikker spildevandsrensning.

Løbende forbedringer

Claus Christensen fortæller, at ISO-certificeringen har forbedret en række interne processer, og den giver anledning til løbende forbedringer. Men han understreger samtidig, at Vejle Spildevand har fokus på, at ISO-systemet skal være enkelt at håndtere og skabe overblik. De interne processer må ikke blive besværlige af ISO-systemet.  

Vedligeholdelsen af selskabets 400 pumpestationer er helt konkret blevet systematiseret med et planlægningsværktøj. Det fungerer på den måde, at alle opgaver er oprettet med en frekvens, der passer til den enkelte opgave og en ansvarlig medarbejder. Den ansvarlige medarbejder får en påmindelse, når det er tid til at udføre opgaven.

Alle pumpestationer tilses som udgangspunkt én gang om måneden og et større servicetjek udføres en gang om året.

Undersøge årsagerne bedre 

Et andet konkret eksempel, som den seneste gennemgang har sat fokus på, er at undersøge årsagerne til kundehenvendelser nærmere. Hvis en kunde kontakter Vejle Spildevand, fordi en pumpestation giver lugtgener, afhjælper selskabet problemet og laver en registrering.

Arbejdsprocessen er sat i system, men ISO-certificeringen har sat fokus på at undersøge årsagerne bedre. I eksemplet med lugtgener fra en pumpestation skal selskabet blive bedre til at finde ud af, hvorfor pumpestationen lugter, og hvilke tiltag kan der sættes i værk, så det kan minimeres fremadrettet. I sagens natur kan det være svært helt at undgå lugtgener fra anlæg, der håndterer spildevand.  

Fakta om ISO-certificering

  • ISO-certificering er en internationalt anerkendt certificering inden for bl.a. ledelse og miljø
  • Eksterne specialister gennemgår alle væsentlige arbejdsprocesser hvert andet år
  • Hvis virksomheden lever op til ISO-standarderne, certificeres virksomheden
  • Vejle Spildevand fik sin første certificering i 2013.
ISO Certifikat For Standard 9001
ISO Certifikat For Standard 14001
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

SENESTE NYHEDER
Benjamin Refsgaard viser rundt ved Abelones Plads i Vejle

24. maj 2022

Tyske gæster så på klimaløsninger i Vejle

Læs nyhed

Låg På Spildevandstank

12. maj 2022

Låg på spildevandstank reducerer udledning af drivhusgasser og lugtgener

Læs nyhed

1

11. maj 2022

104 m ’spildevandsmotorvej’ boret ned under jernbanen

Læs nyhed

DSC 1164

04. april 2022

Vejle Spildevand fuldender overvågning af overløb

Læs nyhed

DATO
8. marts 2022
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion