I dag løber spildevand og regnvand i ét rør, men når vi adskiller (separerer) rørene, så får vi spildevandet i ét rør og regnvandet i et andet rør. Det giver en lang række fordele, bl.a.
Separatkloakeringen sker på baggrund af spildevandstillæg nr. 23 til Vejle Kommunes Spildevandsplan, som er vedtaget af Vejle Kommune i starten af 2026. Læs mere her https://spildevandsplan2020.vejle.dk/tillaeg-til-spildevandsplan/tillaeg-23-separatkloakering-af-grejs/
Vi starter anlægsarbejdet ved det eksisterende regnvandsbassin ved Søager i løbet af september. Vi udvider regnvandsbassinet, så det kan håndtere mere regnvand, og vi reducerer risikoen for, at bassinet går over sine bredder.
Efterfølgende etablerer vi nye kloakledninger i Nørre Bygade, Vinkelager og Græsvænget. Inden vi påbegynder separatkloakeringen i disse veje, sender vi en orientering ca. 14 dage inden opstart.
Separatkloakeringen af Grejs er opdelt i flere etaper. Anlægsarbejdet i denne etape forventes at blive afsluttet i løbet af foråret 2027. Herefter går vi i gang med separatkloakeringen i andre dele af Grejs by.
Vejle Spildevand sørger for at adskille kloakrørene i vejen, mens du som husejer har ansvaret for rørene på din matrikel. Det vil sige, at du skal sørge for at få kloaksystemet på din grund separeret:
Se mere i videoen:
Vi etablerer som udgangspunkt to nye skelbrønde på din grund. Skelbrøndene er de punkter, hvor regn- og spildevand skal tilkobles, når separatkloakeringen udføres på privat grund.
Vi laver skitser, som viser vores oplæg til placeringen af skelbrøndene. Skitserne kan findes her på siden inden for kort tid.
Vi skal have en tilbagemelding, hvis du ikke er enig i placeringen af skelbrøndene.
Regn- og spildevand kan på nogle ejendomme være adskilt og dermed forberedt til det kommende separeringsprojekt.
Hvis det er tilfældet, har vi mulighed for at omkoble ejendommene i skel. Det kræver dog, at du sender dokumentation i form af en kloaktegning med stempel / underskrift fra en kloakmester.
Under udførelsen vil der blive delvis lukket for adgang til vejene i perioder. Derudover vil der være jordkørsel mv. og gener som støv, støj og rystelser vil kunne forekomme i mindre grad.
Vi gør os naturligvis umage med at begrænse generne så meget som muligt.
Vi inviterer til informationsmøde torsdag d. 10. september kl. 19.00, hvor vi vil beskrive projektet nærmere. Mødet er for de ejendomme, som berøres af projektet.
Mødes afholdes i Grejs Kulturhus i festlokalet, Vestermarksvej 13A, 7100 Vejle.
Vi serverer kaffe og kage.
Tilmelding til mødet skal ske via mail til sbi@vejlespildevand.dk
Skriv:
Vi glæder os til at se jer.
Som en del af anlægsarbejdet sætter vi vibrationsmålere op for at overvåge og sikre, at anlægsarbejdet ikke giver anledning til unødige rystelser.
Vi foretager også en fotoregistrering, inden anlægsarbejde påbegyndes.
Fra mandag 7. september til fredag den 18. september kommer vi rundt for at fotoregistrere husets tilstand. Det foregår ved, at vi tager billeder af alle bygninger udvendigt.
Registreringen skal bruges som dokumentation for bygningernes tilstand inden gravearbejdet går i gang. Skulle der ske skader på bygninger, er det vigtig dokumentation i en eventuel forsikringssag.
Inden vi starter, banker vi på for at informere om, at vi går i gang med fotograferingen. Det hele tager ca. 10 minutter pr. ejendom.
Du behøver ikke at være hjemme, når vi laver fotoregistreringen.
Har du spørgsmål, så kontakt os.