Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Tre kandidater går efter forbrugernes plads i Vejle Spildevands bestyrelse
DATO
18. august 2025

Tre kandidater går efter forbrugernes plads i Vejle Spildevands bestyrelse

I dag starter valget til Vejle Spildevands bestyrelse, hvor kunderne i Vejle Kommune skal beslutte, hvem der skal have posten som forbrugerrepræsentant i de kommende fire år. Tre kandidater stiller op.

På den online stemmeseddel til Vejle Spildevands forbrugervalg vil der denne gang være tre navne, som kunderne kan vælge i mellem:

  • Christian Hartlev
  • Morten Kristensen
  • Nina Skriver Dahl

Du kan møde alle kandidater, se deres valgvideoer og stemme via Vejle Spildevands hjemmeside: https://www.vejlespildevand.dk/forbrugervalg 

Vær med til at sætte retningen – stem til forbrugervalget

Direktør i Vejle Spildevand Mikael Schultz håber, at mange kunder vil deltage i valget og dermed være med til at sætte retningen for forsyningsselskabets arbejde:

”Vi håber naturligvis, at mange kunder vil stemme til vores forbrugervalg og være med til at sætte kursen for Vejle Spildevand. Vores bestyrelse sætter retningen for vores arbejde med at sikre den kritiske infrastruktur under jorden. I de næste fire år forventer vi at investere mellem en halv og hel milliard kroner, og bestyrelsen skal træffe vigtige beslutninger om, hvordan vi bedst sikrer klima, badevand og vandmiljø,” udtaler han

Online afstemning indtil 12. september

Forsyningsselskabet afholder valg til bestyrelsen hvert fjerde år, og du kan stemme via https://www.vejlespildevand.dk/forbrugervalg.

Valget varer fra 18. august til og med 12. september.

Hvem kan stemme?

Alle forbrugere, der er tilsluttet Vejle Spildevands kloaknet, kan stemme. Du kan stemme én gang pr. husstand.

Du har ikke stemmeret, hvis din ejendom (fx et sommerhus) ikke er kloakeret, eller hvis du har en privat bundfældningstank (fx septiktank, trixtank eller lign.)

Få hjælp til at stemme

Har du brug for hjælp til at stemme, kan du komme forbi Vejle Spildevands kontor på Toldbodvej 20 i Vejle i åbningstiden, så hjælper vi dig med at afgive din stemme. Husk sygesikring eller lign. id, så vi kan tjekke, at du er kunde, og MitID, hvis du har det.

Det er også muligt at få hjælp lørdag d. 30. august kl. 10-14 til Åbent Hus.

KONTAKTPERSON

SENESTE NYHEDER
IMG 9970

28. maj 2026

En underjordisk vandparkering tager form i Børkop

Læs nyhed

IMG 9315

11. maj 2026

Kloakarbejde i Vonge styrker vandmiljøet: Næste etape påvirker trafikken resten af året

Læs nyhed

DJI 0127

05. maj 2026

Vejle Spildevand investerede mere end nogensinde i kloakker i 2025

Læs nyhed

Kursus i at forbygge brand på Vejle Renseanlæg

22. april 2026

Sådan træner vi varmt arbejde, inden det brænder på

Læs nyhed

DATO
18. august 2025
KONTAKTPERSON

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk