Forsiden / Nyheder / Tina går på jagt efter vand, der ikke hører til i vores kloaksystemer
DATO
19. marts 2025

Tina går på jagt efter vand, der ikke hører til i vores kloaksystemer

Vi har for nyligt budt velkommen til Tina Jacobsen, der som vores vanddetektiv skal opspore og forebygge det såkaldte uvedkommende vand.

Det kan være spildevand, der er koblet på regnvandsrør, drænvand der er løber i spildevandsrør eller grundvand, der siver ind i utætte rør - sagt med andre ord: Alt det vand, som ikke burde være i vores rørsystemer.

Tina Jacobsen skal på jagt efter alt det vand, som ikke hører til i kloaksystemet

Få det uvedkommende vand væk fra renseanlæggene

I 2024 ansatte vi vores første vanddetektiv Johnny Nicolajsen, der med stor succes har fundet mange fejl i kloakkerne. Opgaven er både tids- og ressourcekrævende, så nu har vi udvidet teamet.

Det nye er bl.a., at Tina kommer til at udføre 100 funktionstest om året, hvor hun undersøger, om rørene er koblet forkert sammen.

Helt konkret kommer hun til at bruge uskadelig sporingsfarve og bordtennisbolde for at finde ud af, om der er rod med rørene.  

 “Jeg glæder mig til at finde fejlkoblinger i kloaksystemet og få det fixet til glæde for vandmiljøet og dyrelivet. For mig er det stor motivation både at skulle at lokalisere fejlkoblingerne og at lave forebyggende arbejde, så vi kan det få uvedkommende vand væk fra renseanlæggene,” fortæller Tina.

Stor udfordring: 10 millioner m3 uvedkommende vand

Der er nok at tage fat på: Uvedkommende vand er en stor udfordring både lokalt og på landsplan. I 2023 håndterede vi ca. 20 millioner m3 vand i vores pumpestationer og på vores renseanlæg i Vejle Kommune.

Uvedkommende vand udgør ca. 10 millioner m3 og står dermed for halvdelen af den samlede vandmængde, der bliver pumpet og renset. Så der er et stort potentiale i at få nedbragt mængden af uvedkommende vand

Uvedkommende vand fundet i Egtved, Ødsted, Mølvang og Hornstrup

Arbejdet med at finde det uvedkommende vand er allerede godt i gang, og mange fejlkoblinger er blevet identificeret og rettet:

  • I Egtved har vi identificeret store mængder af grundvand, der siver ind i vores rør.
  • I Ødsted, Mølvang og Hornstrup har vi fundet spildevandsrør, der løb ud i regnvandsbassiner.
  • Vi har også fundet adskillige regnvandsrør, der var koblet på spildevandsrør, og som derved belaster renseanlæggene unødigt.  

Stor erfaring med kloakker

Tina har en lang erfaring som kloakmester - både som selvstændig, som underviser og senest som projektleder.

Velkommen til Vejle Spildevand – vi glæder os til, at du hjælper med at holde vand i balance som vanddetektiv.

KONTAKTPERSON

SENESTE NYHEDER
Projektledere

02. december 2025

Nyt bassin til vandparkering i Børkop

Læs nyhed

Give Renseanlæg Nov 2025 2

27. november 2025

Stor udbygning af Give Renseanlæg reducerer overløb til Bæksgård Bæk

Læs nyhed

Messenger Creation 63F68319 3847 4764 AFFB A89AAB5E6FC5

18. november 2025

Toilettets Dag: Bredagerskolen og Vejle Spildevand går sammen om at stoppe affald i toilettet

Læs nyhed

Andesteg 2020

05. november 2025

Andefedtet fra mortensaften skal i madaffald - ikke i vasken

Læs nyhed

DATO
19. marts 2025
KONTAKTPERSON

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk