Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Skån kloakken for andefedtet fra mortensaften
DATO
2. november 2020

Skån kloakken for andefedtet fra mortensaften

I mange køkkener står menuen på andesteg mortensaften d. 11. november, men en del glemmer, at fedtet ikke må komme i håndvasken. Du risikerer nemlig at stoppe afløbet, og det kan blive en bekostelig og besværlig affære. 

Skån kloakken for andefedtet fra mortensaften. Du risikerer at stoppe afløbet

Når andestegen kommer ud af ovnen, kan det være fristende at hælde det overskydende fedt ned i afløbet. Claus Christensen er ansvarlig for driften af Vejle Spildevands otte renseanlæg og 2000 km kloakrør, og han forklarer, hvorfor man netop skal undgå det: ”Når fedtet fra andestegen afkøler, så størkner det og sætter sig fast på indersiden af kloakrørene, og du risikerer, at afløbene stopper til. Det kan både blive et problem for dig som husejer og for os her i Vejle Spildevand.”

Stopper dit afløb på din egen grund, skal du måske have en slamsuger til at spule rørene, og den regning står du selv med. Stopper kloakrørene i den del af kloaksystemet, som Vejle Spildevand har ansvaret for, skal en eller flere spildevandsoperatørerne straks kaldes ud for at løse problemet. Så uanset hvor fedtet stopper kloakrørene, er det en unødvendig ekstraregning, som i sidste ende havner hos kunderne.

Klar opfordring, som gælder hele året

Claus Christensen oplever, at problemet med fedt vokser i julemånederne, hvor mange danskere har tradition for at spise and, gås og flæskesteg. Hans opfordring er derfor klar: ”Skån kloakken for fedtet fra mortensaften.” Generelt opfordrer han til, at man aldrig bruger toilettet eller håndvasken som skraldespand. Den anbefaling gælder hele året – og ikke kun til mortensaften og julen.  

Spildevandsoperatør Brian Hansen Holm sørger for driften af Vejle renseanlæg, og han er en af de medarbejdere, som Vejle Spildevand kalder ud, når kloakrørene stopper til. Han opfordrer til, at du skåner kloakken for andefedtet fra mortensaften. 

Fedtet skal ud med det organiske affald

I stedet for at hælde fedtet i kloakken, skal det i de grønne poser og lægges i beholderen til det organiske affald. Kommer fedtet direkte fra ovnen, skal du lade det køle af, inden du kommer det i posen.
En anden mulighed er også at bruge andefedtet i madlavningen – fx fungerer andefedtet som en god base til sovs, eller du kan give rødkålen lidt mere smag.

Lav hjemmelavet fuglefoder

Hvis fedtet ikke er saltet, kan du lade fuglene få glæde af det med en omgang hjemmelavet fuglefoder.  Bland fedtet sammen med fuglefrø, hæld det i en halv kokosskal, et plasticbæger eller en anden lille form, træk en snor igennem det, og lad det størkne. 

Fire nemme forslag til, hvad du kan gøre af andefedt:

  • Brug fedtet som base til sovs
  • Brug fedtet i rødkål
  • Brug fedtet til fuglefoder
  • Læg fedtet i organisk affald
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

SENESTE NYHEDER
DSC1000

19. januar 2026

Rekordmange rundvisninger i 2025: 1.706 besøg

Læs nyhed

IMG 1610

12. januar 2026

Nye arbejdsmiljøfoldere til vores samarbejdspartnere

Læs nyhed

Pumpestation Ved Bredsten I Snevejr 1000001334

06. januar 2026

Gå ikke ud på isen på vores regnvandsbassiner

Læs nyhed

12234 Vejlespildevand 002 Web

19. december 2025

Tak for et spændende og travlt 2025

Læs nyhed

DATO
2. november 2020
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk