Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Nu udføres sidste del af Klimaprojekt Østbyen
DATO
3. august 2021

Nu udføres sidste del af Klimaprojekt Østbyen

Efter sommerferien fortsætter Vejle Kommune og Vejle Spildevand med det sidste delprojekt i det fælles klimaprojekt i Østbyen i Vejle. Nu skal Tommy Troelsens Park forbindes med Vejle Fjord, så regnvand fra en del af Nørremarken og Grundet kan ledes til Vejle Fjord, når det regner kraftigt.

I klimaprojekt Østbyen etableres anlæg til klimatilpasning af den østlige del af Vejle, så bydelen er i stand til at håndtere fremtidens kraftige regn. I 2020 blev der lagt store rør i Rødkildevej frem til udløb i Vejle Fjord, og bassinerne i Tommy Troelsens Park blev også etableret.


Forbindelsen til Tommy Troelsens Park

Det sidste delprojekt i klimaprojekt Østbyen er krydsningen af jernbanen med to rør og lægning af rør i Krogen. Dermed skabes forbindelsen mellem Tommy Troelsens Park og røret i Rødkildevej.

”Med den sidste del af Klimaprojekt Østbyen får vi nu etableret forbindelsen mellem Tommy Troelsens Park og røret i Rødkildevej, så regnvandet kan blive ledt til Vejle Fjord. Herefter kan klimaprojektets anlæg komme i fuld funktion, og det glæder vi os naturligvis til,” forklarer Ole Dregaard, som er civilingeniør/projektleder fra Vejle Spildevand.

Røret transporterer regnvand fra et stort område fra Grundet Ringvej mod nord til Horsensvej mod syd. Når det regner så kraftigt, at kloakkerne ikke kan følge med, ender vand, der strømmer på overfladen, også i den nye rørforbindelse, som i alt bliver 850 m lang.

Anlægsarbejdet går i gang d. 9. august

Gravemaskinerne går i gang på Rødkildevej og Krogen fra mandag den 9. august, og klimaprojekt Østbyen forventes at stå helt færdigt i foråret 2022.

Krydsningen af jernbanen er et komplekst anlægsarbejde, hvor Vejle Spildevand anvender en såkaldt mikrotunnelering. Metoden indebærer, at der laves to boregruber i Krogen og i Rødkildevej, som er 4,5 m dybe. Et bor presses ind i jorden, mens et roterende borehoved river jorden løs. Jorden føres bagud af boret og transporteres op til jordoverfladen, hvorefter det køres væk.

 
Samarbejde med TVIS

Vejle Spildevand samarbejder med Trekantområdets varmetransmissionsselskab, TVIS, om anlægsarbejdet, idet TVIS også skal have boret to nye fjernvarmerør under jernbanen. De nye rør erstatter de eksisterende fjernvarmerør, som er fastgjort til jernbanebroen på Østerbrogade, og arbejdet skal være færdigt inden BaneDanmark opstarter sit projekt med etablering af en ny jernbanebro, som forventes opstartet efter sommerferien 2022.


Rødkildevej/Langelinie spærres

Pga. krydsningen af jernbanen vil Rødkildevej/Langelinie være spærret fra 9. august 2021 til marts 2022. Der skiltes med omkørsel via Ørstedsgade - Valløesgade. 

Rødkildevej er spærret fra Valløesgade til Langelinie. Der skiltes med omkørsel via Ørstedsgade - Valløesgade.

KONTAKTPERSON
Billede af Robert Schmidt
Robert Schmidt
Chef for Plan og Projekt

SENESTE NYHEDER
DSC1000

19. januar 2026

Rekordmange rundvisninger i 2025: 1.706 besøg

Læs nyhed

IMG 1610

12. januar 2026

Nye arbejdsmiljøfoldere til vores samarbejdspartnere

Læs nyhed

Pumpestation Ved Bredsten I Snevejr 1000001334

06. januar 2026

Gå ikke ud på isen på vores regnvandsbassiner

Læs nyhed

12234 Vejlespildevand 002 Web

19. december 2025

Tak for et spændende og travlt 2025

Læs nyhed

DATO
3. august 2021
KONTAKTPERSON
Billede af Robert Schmidt
Robert Schmidt
Chef for Plan og Projekt

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk