Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Fra våde kældre til rekreativ vandhåndtering: 7.B udforskede vandets vej i Klimaprojekt Østbyen
DATO
28. maj 2025

Fra våde kældre til rekreativ vandhåndtering: 7.B udforskede vandets vej i Klimaprojekt Østbyen

7.B fra Hælderagerskolen fulgte vandets vej. Her ses de ved Klimaparken ved ØsterBO.

Et særligt bånd til 7.B

I denne uge havde vi besøg af 7.B på Hældagerskolen i Vejle, og det er ikke hvilken som helst klasse: De er nemlig vores adoptivklasse, som vi har et særligt bånd til.  

At have en adoptivklasse går kort fortalt ud på, at klassen besøger os et par gange om året og får et særligt indblik i vores arbejde med at holde vand i balance. 

Denne gang havde vi inviteret på en gåtur, der fulgte vandets vej i Klimaprojekt Østbyen.

Projektleder Gitte Bisgaard forklarede, hvordan vandet styres i Klimaprojekt Østbyen

Gøre vandet til en ressource

Projektet handler om at styre vandet og gøre det til en ressource: Tidligere var området ved ØsterBO plaget af våde kældre og oversvømmede veje, når det regnede.

Nu er projektet blevet et smukt eksempel på, hvordan tekniske anlæg går i hånd i hånd med rekreativ vandhåndtering, og hvordan Tommy Troelsens Park skaber udeliv for vejlenserne.  
 
På turen gjorde vi stop ved nogle af delprojekterne:  

  • Tommy Troelsens Park, som både kan bruges til leg, fodbold og vandparkering 
  • Rødkildevej, hvor vejriste opsamler regnvand 
  • Klimaparken ved ØsterBO, som skaber et dejligt rekreativt område  
  • Pumpestationen ved Bølgen, hvor regnvandet bliver pumpet ud i Vejle Fjord 
     

Tak for besøget til 7.B og jeres lærer - vi glæder os til at se jer igen.

Pumpestation ved Bølgen, som pumper regnvandet ud i Vejle Fjord


SENESTE NYHEDER
IMG 8936

30. juni 2026

Grethe er tæt på målet som teknisk designer, og hun har netop fået en forsmag på svendeprøven

Læs nyhed

20260408 133946

25. juni 2026

Kunderne vender tommelfingeren opad til Vejle Spildevands arbejde

Læs nyhed

IMG 9970

28. maj 2026

En underjordisk vandparkering tager form i Børkop

Læs nyhed

IMG 9315

11. maj 2026

Kloakarbejde i Vonge styrker vandmiljøet: Næste etape påvirker trafikken resten af året

Læs nyhed

DATO
28. maj 2025

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk