Kontoret er lukket. Har du et akut kloakproblem, så ring på vagttelefon +45 70 23 60 61
Forsiden / Nyheder / Toilettets Dag: Bredagerskolen og Vejle Spildevand går sammen om at stoppe affald i toilettet
DATO
18. november 2025

Toilettets Dag: Bredagerskolen og Vejle Spildevand går sammen om at stoppe affald i toilettet

Vidste du, at onsdag den 19. november bruges til at markere Toilettets Dag over hele verden? Jep, dit toilet har faktisk sin egen FN-mærkedag.

I år har Vejle Spildevand slået kræfterne sammen med Bredagerskolen i Jelling for at sætte fokus på FN’s verdensmål, og at toilettet ikke er en skraldespand.  

Messenger Creation 63F68319 3847 4764 AFFB A89AAB5E6FC5
Messenger Creation A307770F C45A 4A6F 9819 B945457234C5 (1)

Skolebibliotek med sjove aktiviteter

Når eleverne på Bredagerskolen kommer forbi skolens bibliotek, ser det anderledes ud, end det plejer. De møder:

  • Skilte med en hånd, der kommer op af toilettet
  • En konkurrence, hvor man tegner, rimer eller folder en papirsflyver med en tak til toilettet
  • Illustrationer af spildevandsrensning
  • Bøger som ”Lort! Skide Sjove Fakta om at lave stort” og ”Lad os redde Verden – 50 sjove og nemme ting, du kan gøre for miljøet”

Det er nogle af de aktiviteter, eleverne kan opleve på skolebiblioteket de næste to uger.

Vejle Spildevand og Bredagerskolen har for første gang indgået et samarbejde om en udstilling på skolens bibliotek i anledning af Toilettets Dag onsdag den 19. november

Konkret viden om vandets kredsløb

Lærer og skolebibliotekar Lasse Gasbjerg fortæller om baggrunden:

“Som UNESCO-skole har Bredagerskolen bl.a. et fokus på bæredygtighed og globalt ansvar. Derfor er vi stolte af samarbejdet med Vejle Spildevand, hvor vi sammen arbejder for at give eleverne konkret viden om vandets kredsløb, ressourcer og miljøbeskyttelse.”

Udstillingen er tilrettelagt, så den foregår samtidigt med en temauge om netop FN’s verdensmål.

Alle lærer har fået undervisningsmaterialer om vand, sanitet, affald og miljø, så temaerne også kommer ud i klasselokalerne.

Lasse Gasbjerg uddyber:

”Det er vigtigt for os, at eleverne ikke kun lærer teori, men også ser, hvordan lokale aktører bidrager til FN’s verdensmål i praksis. Samarbejdet giver eleverne mulighed for at opleve, hvordan bæredygtige løsninger skaber værdi både lokalt og globalt.”

Spildevandspumper stopper 3-5 gange om ugen

I Vejle Spildevand er håbet også, at samarbejdet og udstillingen kan være med til at skabe synlighed og forståelse for forsyningsselskabets arbejde med at transportere og rense spildevandet.

Kloaksystemet er med til at sikre folkesundheden og den kritiske infrastruktur, men mange er ikke klar over, at det giver store problemer for forsyningsselskabet, når man smider vatpinde, hår, vådservietter og andet affald i toilettet.

Chef for produktion i Vejle Spildevand Claus Christensen uddyber:

“Vi håber, at samarbejdet med Bredagerskolen kan være med til at sætte fokus på, at toilettet ikke må bruges som en skraldespand. Hver uge stopper 3-5 spildevandspumper på grund af affald som vådservietter og vatpinde. Det koster tid og penge, vi hellere ville bruge på at forbedre kloaksystemet.”

Udstillingen på Bredagerskolen varer til og med fredag den 28. november.

Fakta

  • Toilettets Dag er onsdag d. 19. november
  • Dagen er en officiel FN-mærkedag, der markeres hvert år
  • Udstillingen på Bredagerskolen varer to uger fra onsdag d 19. november - den onsdag 3. december.
  • Udstillingen er målrettet 4.-6. klasse.
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

SENESTE NYHEDER
IMG 4228

28. januar 2026

Vi forbereder fremtidens spildevandsrensning

Læs nyhed

DSC1000

19. januar 2026

Rekordmange rundvisninger i 2025: 1.706 besøg

Læs nyhed

IMG 1610

12. januar 2026

Nye arbejdsmiljøfoldere til vores samarbejdspartnere

Læs nyhed

Pumpestation Ved Bredsten I Snevejr 1000001334

06. januar 2026

Gå ikke ud på isen på vores regnvandsbassiner

Læs nyhed

DATO
18. november 2025
KONTAKTPERSON
Billede af Claus Christensen
Claus Christensen
Chef for Produktion

This is not for humans ceo@vejlespildevand.dk