Kloakrørene, der ligger i dele af Ågade og Grønnegade, er slidte og trænger til at blive udskiftet.
Vi starter med at grave på Ågade i uge 43 og forventer at være færdig i starten af december. Vi starter i rundkørslen og bevæger os i begge retninger mod hhv. øst og vest.
Arbejdet kræver, at vi spærrer vejen, så det ikke er muligt med gennemkørsel på Ågade. Vi sætter naturligvis skilte op med omkørsel, som vi tilpasser i forhold til arbejdets fremdrift.
Busstoppestedet på Bækvej vil også være ude af drift. I stedet henvises til busstoppestedet på Anlægsvej.
Herefter går vi i gang på Grønnegade. Vi forventer at være færdige med Grønnegade inden jul 2023.
Entreprenøren på opgaven er H. H. Entreprenørforretning.
Vi starter på Ågade og slutter af på Grønnegade.