Forsiden / Nyheder / Åbent Hus med verdensmål, rundvisning og lokumsræs
DATO
12. august 2019

Åbent Hus med verdensmål, rundvisning og lokumsræs

Vejle Spildevand slår dørene op til Åbent Hus lørdag d. 24. august kl. 10-14, hvor gæsterne kan blive klogere på FN’s verdensmål og spildevandsrensning, og børnene kan drøne om kap i lokumsræs. 

Hvad sker der bag den store, grønne port på Toldbodvej 20 i hjertet af Vejle, hvor Vejle Spildevand har sit største renseanlæg og administration? Det kan du få svar på til Åbent Hus, hvor porten åbnes for alle interesserede.

Steen Gade

Tidligere direktør for Miljøstyrelsen Steen Gade fortæller om FN’s verdensmål, som går hånd i hånd med Vejle Spildevands arbejde

FN’s verdensmål går hånd i hånd med Vejle Spildevands arbejde

Tidligere politiker og direktør for Miljøstyrelsen Steen Gade fortæller om FN’s verdensmål. Han har gennem en lang årrække beskæftiget sig med miljø, bæredygtighed og klima.

”FN’s verdensmål går hånd i hånd med Vejle Spildevands arbejde. Vi forventer, at vi i de kommende år skal arbejde målrettet med FN’s verdensmål, og derfor er vores Åbent Hus en god anledning til få mere viden og inspiration fra en ekspert som Steen Gade med mange års erfaring,” forklarer Mikael Schultz direktør i Vejle Spildevand.

Han peger især på verdensmål nr. 3 Sundhed og trivsel, nr. 6 Rent vand og sanitet og nr. 13 Klimaindsats, som rammer ned i kernen af, hvilke opgaver Vejle Spildevand løser. Foredraget starter kl. 12.00 og varer 45 minutter.

Oplev hvor komplekst det er at rense spildevandet

I løbet af hele dagen viser medarbejdere rundt på renseanlægget, hvor du kan blive klogere på, hvordan Vejle Spildevand renser spildevandet. ”Vi vil gerne vise, hvor kompleks det er at rense spildevandet fra toiletter, håndvaske og industrien, så det bliver så rent, at vi kan lede det tilbage til naturen. Mange ved fx ikke, at vandet både kommer igennem en mekanisk, kemisk og biologisk rensning, og at vi spiller en stor rolle i at sikre rent badevand, så vejlenserne kan bade i Vejle Fjord,” forklarer Mikael Schultz.

Mange er heller ikke klar over, at Vejle Spildevand har eget laboratorium, hvor vandkvaliteten løbende testes, og at forsyningsvirksomheden har et rullende værksted, som reparerer og servicerer pumperne, der transporterer spildevandet

Medarbejdere viser rundt på renseanlægget og giver et indblik i, hvor komplekst det er at rense spildevandet.

Hvem er hurtigst i lokumsræs?

Udover foredrag om FN’s verdensmål og rundvisninger er der også masser af aktiviteter og konkurrencer for børn og voksne. Hvem er hurtigst i lokumsræs? Og hvem kan hoppe højest i hoppeborgen? Du kan også prøve en gravemaskine og styre den, når der graves ned til kloakken. Eller hvad med at opleve, hvordan en slamsuger fungerer? Der er gratis adgang, og tilmelding er ikke nødvendig

Hvem er hurtigst i lokumsræs?


SENESTE NYHEDER
DSC5845

07. november 2019

Vejle Spildevand fastholder priserne for 2020 trods rekordstore klimainvesteringer

Læs nyhed

DSC5900

05. november 2019

10.000 liter vand testede nyt klimaprojekt

Læs nyhed

20191030 203503

31. oktober 2019

Locumskoncert på Vejles største toilet

Læs nyhed

PUBLISERET IMG 20181210 115045 36 D18 48256 1.0

23. oktober 2019

Kom til indvielse af klimaprojekt på Vestbanevej i Vejle

Læs nyhed

DATO
12. august 2019

Ved at bruge denne side accepterer du, at vi anvender cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Se mere om vores cookie- og persondatapolitik.

Ok