Den 12. juni 2009 vedtog Folketinget Vandsektorloven. Med denne lov er der først og fremmest skabt en klarere rollefordeling mellem de kommunale myndigheder og driften af de kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger, da disse er blevet organiseret som selskaber.
Loven betyder en mere moderne og effektiv vandsektor, der byder på bedre servicering af borgere og virksomheder samtidig med at forsyningssikkerhed, sundhed og miljøbeskyt-telse fortsat prioriteres.
Vejle Kommune besluttede at udskille selskabet ”Vejle Spildevand A/S”, og selskabet overtog kloakforsyningens akti-viteter den 1. januar 2010. Af praktiske hensyn blev selskabet dog først stiftet den 13. april 2010, men med tilbagevirkende kraft. Samme dag blev der afholdt stiftende general-forsamling, og valg af bestyrelse blev afholdt.