Projektet er nu langt fremskredet.
Vi er stort set færdige med det første bassin – ”Kødbenet” – som nu fremstår med sit permanente vandspejl og udgravede ”terrasser” som skal beplantes med forskellige stauder, siv osv. der kan tåle at blive oversvømmet. ”Terrasserne” er pt. fyldte med vand efter den megen regn, og det giver et godt indtryk af, hvordan området kommer til at se ud. Beplantningen forestås af Vejle Kommune, der jo forestår den samlede byggemodning.
Det andet bassin – ”Foden” - er udgravet, og i denne uge bliver der udlagt membran i bunden, så vi er sikre på, at der altid vil være et vist volumen vand i bassinet, hvilket er et krav fra miljømyndighederne.
Ellers foregår der pt. færdiggørelsesarbejder, og etablering af udløbsledning for regnvandet nede ved Lille Høgsholt Bæk. Udløbet bliver camoufleret i en stensætning og vil virke som et ”kildevæld” fra denne.
Vi forventer at være færdige med arbejdet midt på efteråret.