Vandet vil ikke løbe ud

Der kan være forskellige årsager til, at vand/spildevand ikke vil løbe væk via afløbet.


Vandlåsen kan være fyldt med skidt, eller ledninger eller brønde kan være forstoppede. Følg denne procedure:
  • Undersøg vandlåsen ved afløbet for skidt. Hvis den er fyldt med skidt, skil vandlåsen ad og fjern skidtet med hænderne. Brug ikke kemikalier.
     
  • Hvis der ikke er skidt i vandlåsen, så find nærmeste brønd nedstrøms ved at se på tegninger af ejendommens afløbssystem. Hvis vandet er stillestående og vandstanden står over bundrenderne, sidder tilstopningen nedstrøms for brønden. Kan bundrenderne ses, sidder den opstrøms.

    Tegninger af afløbssystemet på ens egen grund kan man få ved at kontakte Informationen, Teknisk Forvaltning, Kirketorvet 22, 71  Vejle og bede om et kopi af de tegninger der måtte lige i byggesagsmappen over ens ejendom.
     
  • Hvis tilstopningen sidder nedstrøms, så find næste nedstrøms samlebrønd og så videre. Sidder tilstopningen i selve brønden, kan den som regel fjernes uden de store problemer.
     
  • Hvis ikke tilstopningen sidder i selve brønden, lokaliser røret (stikledningen) med forstoppelsen. Forsøg at føre et kloakrensebånd (en split) gennem røret.
     
  • Hvis ikke det virker med et rensebånd, tilkald da en slamsuger.
     
  • Hvis ikke spulevognen kan løse problemet, kan der enten være tale om rødder, en fastkilet genstand eller et totalt sammenbrud af stikledningen. Tilkald da en kloakmester. Det kan være nødvendigt at bruge en rodfræser eller lave en opgravning.

    Kontakt en kloakmester eller vvs'er for at løse opgaven.

Split / Kloakrensebånd