


De grønne tage bidrager effektivt til byernes klimatilpasning. Ved at bruge bittesmå planter kommer tagene til at virke som sugende svampe, når det regner. Det medfører, at de grønne tage reducerer og forsinker den afstrømmende nedbør og derved aflaster kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand. Små planter som stenurt og husløg kan for eksempel opsuge 60-80% af den regn, der falder på taget.
De grønne tage sparer energi og CO2. Besparelsen opstår, fordi et grønt tag isolerer bygningen bedre mod kulde og varme. Det resulterer i et lavere energiforbrug til opvarmning og afkøling - og dermed et mindre CO2-udslip.

Det nye grønne tag påVejle spildevands nye administrationsbygning.
Grønne tage er smukke at kigge på. De ændrer farve i takt med årstidernes skiften, og så kan de fungere som grønne, rekreative områder tæt på boligen i den tætbebyggede by.
Grønne tager koster ca. 600 kr mere pr. kvadratmeter eller mere, afhængig af, hvilken beplantning og løsning, bygherren vælger. Det svarer i etagebyggeri til en fordyrelse af på under 0.5% pr. kvadratmeter. På plussiden tæller, at levetiden for taget fordobles, fordi beplantningen beskytter effektivt mod UV-strålernes nedbrydende virkning på taget. Herudover er der en besparelse på energiudgifterne til opvarmning og nedkøling.